www.csl.dk Udskriv siden

Sundt teater

Rejsescenen - teater som sundheds- og trivelsfremme
Center for Sundhed og Livsstil samarbejder med bl.a. AOF's teater Rejsescenen. Med udgangspunkt i forumteater, hvor professionelle skuespillere bruger dramatikkens virkemidler til at spejle arbejdslivet dilemmaer, finder deltagere og tilhørende nye måder at se og forstå relationer og sammenhænge på.

Forestillinger som for eksempel 'Halløj i ældreplejen' og 'De små marginaler' sætter fokus på velfærdsstatens hverdagsdilemmaer. Hvad enten det handler om hjemmeplejens problemstillinger, eller hvor hurtigt man udstødes fra arbejdsmarkedet, når sygdom rammer, sætter teaterformen debatten i gang.

Forestillinger findes både som traditionelt teater og som forumteater, hvor nøglescener er pillet ud, og der spørges ud til publikum om andre løsninger på et dilemma. Publikum bliver dermed deltagere i spillet og medansvarlige for en anden løsningsmodel.

Det kan også være særlige behov og dilemmaer på helt konkrete arbejdspladser, der er udgangspunkt for Rejsescenens forumteater-forestillinger. Og selv om det således bliver genkendelige hverdagsproblematikker, der danner baggrund for spillet, bliver det aldrig personligt og nedværdigende, men nærværende og positivt.

Produced by Adapt A/S