Arbejdsmarkedsafdelingen
I Center for Sundhed og Livsstil
har vi gode erfaringer med at hjælpe mennesker med muskel- og skeletproblemer, samt stress, angst og udbrændthed med at vende tilbage et normalt fungerende arbejdsliv eller i gang med en uddannelse (link til dokumentation).
Med kommunalreformen er beskæftigelsesområdet rykket ud i kommunerne med de nye jobcentre.
På trods af højkonjunktur og lav ledighed stiger antallet af personer, der er fraværende fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom.
Beskæftigelsesministeriets Forebyggelsesfond anslår at hvis blot 2½ promille af de over 800.000 mennesker, der er på overførselsindkomst kommer i arbejde er gevinsten over kr. 350 mil.
Der er således penge at spare for kommunerne samtidig med en menneskelig gevinst ved at forebygge sygefravær og hjælpe de mennesker, der allerede er blevet syge, med at blive bedre til at mestre (arbejds)livet på trods af sygdom.
Vision og målsætning
CSLs mål er at styrke deltagernes sociale integration samt at udvide råderummet for den enkelte, således at deltagerne bedre bliver i stand til at agere i eget liv.
Vores moduler er bygget op omkring aktiviteter, der hver især er med til at styrke deltagernes muligheder og selvindsigt, samt hvilke samfundsmæssige og sociale faktorer der spiller ind på vores hverdagsliv og handlemuligheder.



