www.csl.dk Udskriv siden

I gang

 

Hold kroppen i gang. Hold hjernen i gang. Hold din motivation i gang. Hold dig hele tiden i gang.

At skulle kæmpe med en længerevarende sygdom eller en skavank, som ikke rigtig vil gå i sig selv igen, kan være en stor byrde. Så stor at det af og til synes som om, der ikke er nogen anden tilværelse end netop at være i sygdommens vold. Det kræver overskud.

 

Derfor er det vigtigt at holde sig i gang og være i form – mentalt og fysisk. Både alene og sammen med andre. I Projekt ”Job & helbred” er der rig mulighed for at få motion til krop og sind. Den fysiske udfoldelse tilbyder vi i vores motionscenter og på vores aktivitetsdage, hvor vi konkurrerer på fredsommelig vis i forskellige sportsgrene. Vi spiller også tænke-, huske- og vidensspil.

 

Når vi er sammen, bliver vi inspireret og kan mærke os selv. Når vi konkurrerer, bliver vi mere engagerede og handler mere målrettet, hvilket er en egenskab, der altid er god at have med, når der skal arbejdes med en ny fremtid.

 

Projekt ”Job & Helbred” motiverer dig til at udfolde dig på mange planer. Det er den måde, du bedst kan sætte gang i fantasien, kreativiteten og ønsket om et nyt livsafsnit. Det lykkes for mange.

 

 

                                                                                                      Skoleleder Sanne Salomonsen,

                                                                                                      Center for Sundhed og Livsstil

 

Produced by Adapt A/S