www.csl.dk Udskriv siden
Forside   >  

Nyheder

Langtidssyg og hvad så? 

Rigtig mange mennesker føler sig sat ud af spillet af en sygdom, de ikke kan få bugt med. Langtidssygmeldte er ofte udsat for at miste kontakten med det sociale liv. Først ryger jobbet, så ryger kontakten til andre mennesker. Til gengæld kan der så komme en dårlig livsstil, hvor sygdommen og de negative tanker fylder hele tilværelsen.

 

Den onde spiral skal et projekt i Slagelse kommune bryde, sådan at langtidssygemeldte borgere på kontanthjælp igen kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

 

De realistiske skridt

- Der er sammenhæng mellem folks levevis og deres livssituation. Gamle vaner, økonomi og fysisk formåen er faktorer, der spiller ind på, hvordan vi tackler livets udfordringer. Projekt Job & Helbred motiverer og hjælper deltagerne til at ændre på den livsstil, der virker negativt ind på deres liv. Det sker ved at give dem tilbud om aktiviteter, som både handler om sundhed, og om at få taget realistiske skridt mod et job, fortæller skoleleder Sanne Salomonsen fra Center for Sundhed og Livsstil under AOF Sydvestsjælland, som gennemfører projektet i Slagelse.

 

Tilbage til jobbet

- Jobcentret visiterer deltagerne til projektet, og efter en kort introduktionsperiode lægger vi sammen med hver enkelt deltager en plan for det videre forløb. Her kan det handle om tilbud, hvor vi arbejder med livsstil, kost, motion og bevægelse og med motivation til at klare problemer i både arbejds- og fritidslivet, forklarer Sanne Salomonsen.

 

Målet med tilbuddene er, at deltagerne får både viden og færdigheder til en større livskvalitet og evt. til at vende tilbage til et job.

 

Produced by Adapt A/S