www.csl.dk Udskriv siden

Energi til livet

Målgruppe
Forløbet er for dig der har en eller flere af disse problemstillinger inde på livet:
Diskusprolaps
Uspecifikke rygsmerter
Knæ-problemer
Let til moderat depression
Overvægt

Forløbet kan fungere som opfølgning på, eller supplement til genoptræning i kommunalt regi.

Formålet
Formålet er, at du får det bedre og at du bliver i bedre i stand til at håndtere de smerter, du måtte have.

I den proces, hvor du arbejder med at få det bedre, vil du også begynde at orientere dig mod arbejdsmarkedet igen, når du finder ud af, hvad du kan holde til og hvilke job du har mulighed for at få.

Indhold og tilrettelæggelse
Forløbet varer 8 uger og der er mødepligt 25 timer om ugen i tidsrummet 9 til 14.30

Indholdet er koncentreret om tre overordnede temaer:

Coaching
En ”coach” er en professionel samtalepartner der undervejs hjælper dig med at sætte mål og støtte dig i at nå dem. Samtalerne med coachen kan være i gruppe eller individuelt.
Det er også coachen der varetager undervisningen i f.eks. kommunikation og tilsvarende emner.

Motion/bevægelse/træning
Du får hjælp og støtte til at vænne dig til, at motion bliver en del af dit liv.
Vi ved fra tidligere forløb, at der lige går ca. 4 uger før man rigtig vænner sig til det og kan begynde at mærke resultater, men så kommer det også!
Du får selvfølgelig et personligt træningsprogram der bliver justeret efterhånden som du gør fremskridt.

Kostvejledning/madlavning
Kosten har stor betydning for, hvordan vi har det, og hvor meget energi og overskud vi har. På lidt længere sigt har kosten betydning for, om vi udvikler forskellige sygdomme. Her finder du ud af, hvad der er rigtigt og forkert i debatten, og du kan få lagt din personlige kostplan, der også kan fungere i en almindelig familie med et begrænset budget.

Underviserne
Du kommer til at samarbejde med både ergoterapeuter, kostvejledere samt coach.

Produced by Adapt A/S